Garnforbrug og Størrelser

Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.

Garnforbrug

XXSXSSMLXL2XL3XL4XL5XL
13141515161717181920

PetiteKnit – Scarlet Sweater

791.00 kr.

Fra 791.00 kr.
Dette produkt indeholder en printet opskrift og garn
Double Sunday
XXS (13) XS (14) S (15) M (15-16) L (16) XL (17) 2XL (17-18) 3XL (18) 4XL (19) 5XL (20)
Antal:-+
Kategorier: , , Brand:
Beskrivelse

Scarlet Sweater strikkes oppefra og ned med en linje af hævede masker langs forsiden, bagsiden og i hver side af kroppen samt langs indersiden af ærmerne. Først strikkes øverste del af ryggen frem og tilbage, idet hældning af skuldrene formes med vendepinde. Herefter strikkes en i-cord langs ryggens opslagskant, og i denne samles masker op til skuldrene, der strikkes hver for sig frem og tilbage på rundpind. Disse samles fortil for at danne forstykke. Forstykke og ryg samles herefter for at danne kroppen, der strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes ud fra opsamlede m langs ærmeåbningen. Halsens ribkant strikkes til sidst ud fra opsamlede masker.

Størrelsesguide:
Scarlet Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 25 cm i de mindste størrelser men gradvist mindre i de større størrelser. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Bemærk: Disse mål gælder kun, hvis strikkefastheden overholdes. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 115 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 25 cm.

Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL).

Sweaterens overvidde: 106 (110) 115 (122) 125 (132) 143 (150) 157 (167) cm.

Længde: 54 (55) 57 (60) 62 (64) 66 (70) 72 (74) cm målt midt bag uden halskant.

Strikkefasthed: 23 masker x 36 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm.

Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (40, 60 og 80 og/eller 100 cm), rundpind 2,5 mm (40 og 80 cm), strømpepinde 2,5 og 3 mm.

Materialer: 650 (700) 750 (750-800) 800 (850) 850-900 (900) 950 (1000) g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m). Bemærk, at garnforbruget kan variere. Overvej derfor at tilkøbe et ekstra nøgle i de størrelser, hvor forbruget varierer mellem to nøgler.

Målskema kan findes her.

Den røde Scarlet Sweater er strikket i Double Sunday fra Sandnes Garn i farven Scarlet red (4018).